Kom og vær med til affaldsindsamling søndag den 31. marts kl. 10.00 (vi mødes i Den Gamle Have). Giv naturen en hjælpende hånd og få hilst på de andre fra Beringsminde. Det er altid virkelig hyggeligt – og både store og små kan deltage.
Vi går rundt på de tre veje, på ydersiden af støjmuren mod Edwin Rahrs Vej, på Hejredalsvej, på skovstien og i Den Gamle Have – og vi kravler godt ind i hækkene for at få alt med.
Bestyrelsen sørger for sække. Tag evt. din egen gribetang med. Når vi har samlet færdigt, mødes vi til en øl eller vand.
Vel mødt!